Juli 2008
Vind en total makeover
Nu har du chancen for at blive et "nyt" menneske hos Beauty For All Seasons

Conni Karlsson og Beauty For All Seasons skønhedsklinik har nu holdt til på hjørnet af Nygade og Ahlgade i mere end 4 år.
Conni og hendes stab er kendt for en lang række velgørende og skønhedsplejende kompetencer, og Conni har, gennem de mange år hun har drevet virksomhed, uddannet mange unge mennesker ud i kometikkens farverige univers.
Nu er endnu en kosmetiker nyudklækket i skønhedsbranchen. Det er Kerrie Morris, som har afsluttet sin kosmetikeruddannelse med topkarakterer. Kerrie fortsætter som kosmetiker hos Beauty For All Seasons, og Conni er allerede på udkig efter en ny elev, der har evner og lyst til at lære.
Conni selv har også noget at fejre. Hun har netop genvundet verdensomspændende net af Beauty For All Seasons-klinikker. Mesterskabet blev hjemtaget i slutningen af april i den mexicanske by Cancun, hvor 800 professionelle kosmetikeksperter dystede 3 dage om titlen og æren og en fantastisk pokal, som altså nu står på Holbæk-klinikken. Det er 12. gang, at Conni Karlsson kan hjemtage titlen og selv om hun erkender, at de unge "upcomings" puster lidt i nakken, så lover hun kamp til stregen igen næste år.
Alle disse gode nyheder udmønter sig nu i en sjov konkurrence hos Beauty For All Seasons. Vind en Total Makeover - som består af en farve og stiltest, en skønhedsplejende total make-up og en helt ny frisure.
Frisørdelen varetages af Sarah Larsen, som også er nyudlært. Med topkarakterer og tildelt niveauet " Ros" fra Frisørskolen i Ringsted. Sarah er til daglig at finde bag saksen hos frisør Susanne Alstrup i Labæk. For at deltage skal man blot sende en e-mail til Conni, vedhæfte et billede af sig selv og svare på et spørgsmål, som står i en annonce andetsteds i denne udgave af Hallo Holbæk. Hele behandlingen har en værdi af mere end 4000 kr.
September 2008
Vinderen af makeover-konkurrence
Karin Johansen var den heldige vinder af en total makeover i vores konkurrence.
Karin havde fået blod på tanden til at melde sig til konkurrencen, efter at hun havde gennemgået en farvetest hos os tidligere på året, så det var spændende at få Karin tilbage, så vi kunne arbejde videre med processen til et total look.
Vi startede med at have Karin inde til et møde, hvor også frisøren deltog.
Efter at ansigtsfacon og kropsfacon blev fundet, blev det aftalt med frisøren hvordan håret skulle klippes og farves.
Karin har et diamantformet ansigt, så det er vigtigt at frisuren klæder ansigtet på ved kæbelinjen og der ligger fylde ved panden. Derudover skal de kantede linjer gerne repeteres i frisuren.
I sit hår, fik Karin lagt en mørk kold farve, der matchede hendes egen hårfarve og derefter fik hun lyse striber i håret, så Karin på længere sigt kan udnytte hendes egne grå striber, der må komme.
Karin fik en ansigtsbehandling på klinikken samt ordnet bryn og vipper.
Karins kropsfacon er kurvet/feminin og det diamantformede ansigt er kantet og lidt dramatisk, så alt i alt lægger det op til en meget klassisk stil med et twist af dramatik.
Jeg valgte tøj fra "Bruno" der bl.a. fører mærkerne "Sand" og "Munthe plus Simonensen". Efterårets og vinterens farver er meget domineret af sort og gråt - så det er jo heldigt at Karin er flot i disse farver.
Karin er i farvenavn en "Contrasting Exotic Winter", hvilket betyder at det er de kolde farver med blå undertoner, der er gode, plus der skal tilsættes pangfarver og kontraster. Kontraster blev valgt som tilbehør.
På selve dagen blev håret stylet af Sara Larsen, ansat hos frisør Susanne Alstrup. Håret blev stylet således, at det enten kan være glat, dramatisk eller krammes op i naturkrøl og blive mere romantisk.
Makeuppen blev lagt af Kerrie Morris, og her blev der lagt vægt på det lidt konservative i øjenmakeuppen, men kontrasterne i valg af læbestift.
Conni Karlsson klædte på; "Det er vigtigt når man har en flot talje, at den så bliver brugt og netop "Sands" kollektioner har dette snit." - citat: Conni Karlsson.
Det valgte tøj har indsnit/talje og alle detaljer er kantede/vinklede, så de danner harmoni til ansigtet.
Der er valgt 6 stk. basis tøj, så Karin i princippet har en fuld garderobe til vinteren, bestående af:
Nederdel
Kjole
Jeans
Skindjakke
Frakke
Alle disse ting kan kombineres i det uendelige med lækre bluser, tørklæder og smykker. Det kan gøres festligt eller det kan nedtones og blive meget hverdagsagtigt alt efter situationen, men vigtigst af alt, det fungerer; "Karin vil altid have noget supert at tage på, det er bare nyt tilbehør og du behøver ikke at have klædeskabe i metervis."
Brillen er valgt så den laver stor harmoni til hår- og øjenfarve, og så er brillen med kantede detaljer, så den harmonerer ansigtet. Ligeledes kan brillen passe til alt tøj i Karins farvepalette.
Efter fotograferingen fik Karin, som en ekstra overraskelse, overrakt et gavekort på kr. 2500,- til butik "Bruno", så der var stor glæde, og Karin er utrolig vild med hendes nye look.